Aprilsvejr.

Og dog en dejlig dag med overskyet himmel og en frisk brise. 12 -15 grader varmt. Ganske lunt når solen kom frem.

Snakken gik livligt, og der blev samlet mælkebøtteblade ind til en drik (som Bjørka vil fremstille).ørestad boulevard 3.jpg

Nogle gæs forsøgte at få deres (mange) gæslinger over den meget traffikkerede vej ved DR-byen. Stavgangsgruppen vogtede over dem, og så til at alle kom hele over den farlige vejstrækning.

Her er et lille link med div. fotos.

https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/Div. april 2o12 071.JPG

 

Med de venligste søndags hilsener

Margit G.

Hjertestartere …. og hvor ?

I anledning af, at stavgangsforeningen nu er en aktivitet ved Ørestad/Vestamager Lokalkomité i Hjerteforeningen, talte vi om der evt. var nogle hjertestartere i nærheden af Amager Fælled, hvor vores hjerterute er.

Man kan gå ind på en udmærket side:

 http://www.hjertestarter.dk/Find_Hjertestarter.aspx

og ved at indtaste postnummer fremkommer de hjertestartere, der er registeret her.

 

Det prøvede jeg, og det fremgik at der var 3 hjertestartere i nærområdet:

1. Danhostel (vandrehjemmet) på Vejlandsallé. Her findes hjertestarter i receptionen, der er døgnbemandet.

2. Voksenpædagogisk center (PDC), Artellerivej 126. Hjertestarter er placeret på 4. sal . Til højre nede ad gangen, på en søjle tæt ved administrationen.

3. DR  Byen. Erik Holms Kanal. Man skal henvende sig i receptionen.

Jeg har spurgt i metroen, om der var hjertestartere på metrostationenre. Men har fået det svar, at de desværre blev stjålet, hvorfor de var ophørt med at have dem stillet op der. En undtagelse er metrostationen i lufthavnen, som har en hjertestarter.

mvh  Margit G.

SOL

En pragtfuld dag  - masser af solskin der lunede. Helt klart forårsagtigt.

Den fineste, klare, blå himmel. Man bliver bare i så godt humør at starte dagen med en frisk tur i naturen.

Der er et par fotos fra dagen her:

https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/20120226

Med de venligste hilsener fra Margit G

 

Nytårsmarch 2012

Så er der allerede igen gået et år, og traditionen tro havde Ørestad Stavgang arrangeret Nytårsmarch den 1. januar kl 14.

Det var det dejligste, milde vejr og efter en kop dejlig og varm chokolade samt småkager  i et af udkigspunkterne i Grønjordssøen gik flokken videre rundt på Amager Fælled. En fin tur og en god optakt til det nye år.

Ørestad Stavgang ønsker alle:

ET RIGTIG GODT NYTÅR.

Fotos kan ses her :
https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/20120101

vh Margit G

Atter en dejlig dag…

Søndag den 11.12.2011 oprandt med det skønneste solskin og næsten ingen vind. De ca. 17 stavgængere nød i fulde drag den frisk luft og de smukke omgivelser. Poul have i anledning af julen iført sig sin nissehue:

Vi gik rask til, og føret var fint det meste af vejen. Dog med store vandhuller ind imellem, så det var vigtigt med solidt fodtøj.

Der kan ses fotos fra turen her:

https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/20111211

 

Ørestad Stavgang ønsker alle:

 

En rigtig glædelig Jul og alt godt for 2012.

 

vh Margit G

 

 

 

Grønne og gule farver søndag den 14. august 2011.

En farvesymfoni i grønne og gule farver....

Det var en lidt kølig dag, overskyet og med høj luftfugtighed – men heldigvis ingen regn. Der er nu meget frodigt på Amager Fælled, og stavgangsgruppen nød de dominerende farver: Grøn (naturligvis) men også mange gule nuancer. En fin dag.
Med venlig hilsen Margit G

Sommer på Fælleden.

En smuk tidsel-blomst.

Det var en speciel søndag, idet Jann havde tilbudt at lave en tur, hvor man skulle vandre rundt i det smukke område, og blive orienteret om, hvor diverse spiselige planter befinder sig.

Den tur ville jeg meget gerne på – men ak, et rulleskøjteløb gjorde, at hele området var afspærret (for biler) så klokken var over 10 førend jeg fik kringlet mig hen til en parkeringsplads ved vandrehjemmet. Så gik det i rask travl nordpå – men det er jo et stort område, så jeg mødte ikke den omtalte gruppe, men måtte nøjes med mit eget selskab. Til gengæld havde jeg god tid til at fotografere og nyde fuglenes kvidren. Jeg vedlægger link til mine fotos, hvis andre skulle være interesseret.

Heldigvis har Jann lovet at gentage turen senere på året.

Se flere fotos her: https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/

venligst Margit G

I strålende sol og lunt vejr, søndag den 24. april 2o11

I det skønneste forårsvejr gik turen den sædvanlige vej gennem Amager Fælled. Man kunne virkelig se, hvordan den lysegrønne farve piblede frem – og vi kunne ikke andet end nyde turen og være i godt humør.
Vi var også ude på den lille udkigsplatform i Grønjordssøen. Desværre var det pilehegn, der skjulte iagtagere for fuglene væk. Dette betød, at det var meget forstyrrende for fuglelivet, når der dukkede mennesker op på platformen. Ørestad Stavgang har kontaktet By og havn og fortalt om problemet

Se flere fotos her: https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/

ch Margit G

Søndag den 20. marts 2011.

…. Atter er herligt stavgangstur. Vejret viste sig fra sin bedste side – skyer, men også sol ind imellem, og temperaturen var væsentlig over frysepunktet.

Man kunne høre lærken synge, og der var livlig aktivitet i sivskoven, kunne man høre.

Ingen tvivl: Foråret er på vej.
https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/20110320Stavgang

 

vh Margit G

Stavgangstur 27. februar 2011.

Selv om det stadig i den grad er vinter, fortsætter vi ufortøvet med at gå vores søndags-stavgangs-tur. Fælleden er udmærket at gå tur på pt. – der er ikke megen sne, men selvfølgelig skal man have varmt og vindtæt tøj på.
5 stk. forlod den vante rute, og gik af “en hemmelig sti” langs vest-siden af Grønjordssøen. En herilg tur, hvor man fik set søen fra en ny vinkel.
(Stien er altså ikke mere hemmelig, end at den er markeret med gul farve ;O). Der blev taget lidt fotos undervejs……

Grønjordssøen fra vest-siden.

Sti til fotos: https://picasaweb.google.com/orestad.stavgang/Feb272011#

 

vh Margit G

WordPress Themes